Corte Fiore, Lupi Reali Appassimento 2017

Corte Fiore, Lupi Reali Appassimento 2017

 

Corte Fiore Appassimento Rosso fra den kendte Pizzolo-familie  med vinøs base i Valle Reale´s naturskønne omgivelser - er  hjemkommet i den veloplagte 2017-årgang, hentet fra vinmarker, beliggende i den naturskønne italienske landbrugsregion Abruzzo syd for Pescara og er hovedsageligt vinificeret af den stedbundne og robuste Montepulciano-drue, som her dyrkes i ca. 2,5 meter øje pergolaer efter samme system, som anvendes mange steder i Valpolicella.

Opbinding i pergolaer lufter godt ud under vinplanternes løv og drueklaser og eliminerer fugtigheden fra Adriaterhavet og bidrager desuden til at holde sommerheden i skak.

Det store udsving imellem dag- og nattemperaturen velsigner samtidig den naturlige fenoliske balance, forlænger modningssæsonen og bevarer druernes saftighed og frugtige aromaer.

Appassimento-metoden er velkendt fra mange italienske regioner og til vores Corte Fiore har en stor del af druematerialet undergået en delvis tørring i op til to måneder for at øge det naturlige sukkerindhold og koncentrere vinens ekstraktrigdom.

Resultatet er en meget charmerende og drikkeglad rødvin med dejlig balance imellem Montepulciano-druens læskende frugt, mørk stenfrugt, brombær, mørk kirsch og helt befriet for overekstraherede bitre noter og grønne tanniner og med en rundhed og drikkevenlig smagsstil, der kalder på et glas mere!

Corte Fiore Appassimento - er drikkeklar og vil være et oplagt vin-valg til alle former for tomatbaserede, braiserede - og simreretter, patate ripassate, hotte pizza- og pasta-kombinationer.

Alkoholprocenten er chiptunet i 2017- årgangen til 14,5 % vol.

Nyd vinen ved ca. 18 grader. Buon appetito - À tavola!

Print