GRATIS FRAGT ved køb over DKK 499,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Niepoort Fabelhaft Late Bottled Vintage 2017 Spar
25%

Niepoort Fabelhaft Late Bottled Vintage 2017

Niepoorts "Fabelhaft-serie" er seneste skud på stammen fra den energiske, kreative og sprudlende Dirk Niepoort og tæller foreløbig en lille håndfuld portvine, som på alle måder udstråler vitalitet, begejstring og legesyge;... Vis mere
Normalpris
199 kr. pr. fl.
Udsalgspris
149 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 91 Point Jyllandsposten
  • wine-opener-icon 5 Stjerner Niels Lillelund JP

Niepoorts "Fabelhaft-serie" er seneste skud på stammen fra den energiske, kreative og sprudlende Dirk Niepoort og tæller foreløbig en lille håndfuld portvine, som på alle måder udstråler vitalitet, begejstring og legesyge; ofte en mangelvare, hvor såvel corporate ensretning og medfølgende kedsomhed sniger sig ind og river sjælen ud af vinene. Dirk Niepoort var også medstifter af klubben med de bedste bord- og portvinsproducenter, "Douro Boys" og hans engagement og betydning for Portugals renommé kan ikke overvurderes; Han er det tætteste man kommer på en rockstjerne-status og både håret og idérigdommen er second to none i portvinsverdenen- og andre regioner for øvrigt, hvor Dirk Niepoort også laver vine med kant og personlighed.

Niepoort "Fabelhaft" LBV 2017 - den røde tråd i Dirk Niepoort´s greb på genren er at tappe tidligt og vinen blev tappet i oktober 2021, så mængderne er små i den flotte årgang 2017....med andre ord er lagringen af LBV hos Niepoort kortere end praksis er hos andre huse. Igen er friskheden og elegancen i fokus, skønt koncentrationen og den underliggende power ligger på lur under den rene frugtrigdom.

Druerne er fra en mosaik af de traditionelle field blends, hentet fra mere end 70 år gamle vinstokke i Vinhas da Pisca nær Pinhão i "Upper Douro", håndhøstet primo oktober 2017, inden regnbygerne satte ind. Efter høsten blev druerne fodtrampet i store lagares og den unge vin hvilede indtil april /maj 2018, hvor vinen blev flyttet til store vats i Vila Nova de Gaia. Her har vinen sat sig og hvilet indtil tapningen i oktober 2021.

Farven er funklende violet over purpurrød med fede gardiner i glasset; duften pakket med råfrugtet brombær og cassis-frugt, hvor alkoholen holdes integreret, mens frugten er ren og fokuseret med knitrende friskhed, som balancerer de 105 g restsukker; en ung og hvalpet LBV med højt charmetal og stor personlighed.

Nyd den allerede nu af store hvidvinsglas til blåskimmeloste eller til mørk chokolade og gerne ved en temperatur på under 15 grader.

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.