Douro DOC Grande Reserva 2011 "Zom"

Douro DOC Grande Reserva 2011 "Zom"

Topårgangen 2011 fra Àlvaro van Zeller´s sikre hånd er fuldbyrdelsen af en gammel drøm og for alvor at prøve kræfter med kunsten at lave bordvin i topklassen. Druerne er fra gamle plots i det østlige og tørre Douro Superior omkring Santa Comba da Vilarica og Torre de Moncorvo og udgøres af Touriga Nacional og Touriga Franca samt field blends af ukendt druemateriale fra ældgamle stokke i buskform, alle håndhøstet og vinificeret lokalt i Van Zeller-familiens beskedne, men topmoderne vinifikationscenter i Santa Comba da Vilarica.

Vinen er trods sine muskler og relativt høje alkoholindhold på 14,5 % til den elegante side med fine og bløde tanniner, noter af (dyrt) troncais og allier-barriques. Farven er dybrød med begyndende aldringsreflekser, duften præget af moden bærfrugt, lidt kokos og en snert sødme i finalen, som er lang og vedvarende. Smagsmæssigt en hybrid imellem Ribera del Duero, Bordeaux og med charmen fra Napa.

 

Print