Domaine Saint-Lannes "Signature" IGP Côtes de Gascogne

Domaine Saint-Lannes "Signature" IGP Côtes de Gascogne

Frisk og spændstig hvidvin fra den sydvestlige franske Gascogne-region, lige midt i fugleflugtslinjen imellem Bordeaux og Toulouse, hvor Duffour-familien siden 1982 har dyrket deres  38 ha Saint-Lannes-marker,  betagende placeret i det kuperede terroir i Ténarèze med marker, skove og vin og med kølende aftenbriser fra vest.

Her synges hovedpartiet af den udfarende, aromatiske Colombard-drue, hvis lime- og citrusdominerende frugt og udgør hovedparten af mosten, bistået af den mere tropefrugtspakkede Gros Manseng-drue, som vi også kender fra det lidt sydligere Jurancon tæt ved Pyrenæerne, blandt andet anvendt til dessertvine og Eiswein.

Mixet imellem Atlanterhavets kølende nærhed og Pyrenæernes læ resulterer i kølige nætter og ofte varme efterårstemperaturer, hvilket bidrager gunstigt til Saint-Lannes sprøde hvidvine, hvor Sauvignon Blanc er det første man tænker på, men med en snert ekstra tropisk frugt med ananas og fersken-aromaer.

Farven er bleg gylden og vinens læskende smagsstil og relativt moderate 11,5 % alk. gør Saint-Lannes  til en særdeles driftsikker terrasse- og frokost-klassiker, som bør nydes ved ca. 9-10 grader i sin ungdoms friskhed under vægten af de mange guldmedaljer, som er tildelt "Signature" fra Domaine Saint-Lannes.

 

 

Print