GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Despagne L`Outsider Sauvignon Blanc  - AOP Bordeaux Spar
54%

Despagne L`Outsider Sauvignon Blanc - AOP Bordeaux

Familien Despagne er et historisk og kendt familieforetagende med mere end 250 års erfaring og rødderne dybt plantet i Bordeaux´s vinhistorie. Tilsammen dækker deres seks ejendomme mere end 300 hektarer.... Vis mere
Normalpris
58,40 kr. pr. fl.
Udsalgspris
58,40 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 4 Stjerner Jyllands Posten

Familien Despagne er et historisk og kendt familieforetagende med mere end 250 års erfaring og rødderne dybt plantet i Bordeaux´s vinhistorie. Tilsammen dækker deres seks ejendomme mere end 300 hektarer. Udgangspunktet er familiens vinmarker i den nordlige del af Entre Deux Mers omkring landsbyerne Naujan og Postiac, hvorfra Despagne-familiens vine over de seneste 20-30 år har opnået international anerkendelse for deres høje kvalitet og utrættelige arbejde indenfor bæredygtig vindyrkning. Siden 2008 har Despagne dyrket cirka 80 % af deres vinmarker økologisk og er i dag næsten i mål med biodynamisk praksis i vinmarkerne og i kælderen, hvor winemaker Jöel Ellisalde fra og med 1987 har bibragt Despagne et internationalt ry som et af Bordeaux´ mest kvalitetsfokuserede vinhuse. Druerne til den dristigt udstyrede L´Outsider er dyrket bæredygtigt uden brug af sprøjtemidler og certificeret af det Franske Landbrugsministerium efter HVE-standarden *

L`Outsider er familiens "entry-level" hvidvin fra den varme 2021-årgang, en tør, frisk og udfarende Sauvignon Blanc-domineret hvidvin, komplementeret med cirka 20 % Sèmillon i den endelige blend. I glasset ses en funklende frisk farveprofil med et grønt skær og for prisklassen fornem renhed og fokuseret krydret duft med grape- og passionsfrugt, i munden hvid blomstret frugt og rensende syre, tør afslutning og trods årgangen et moderat alkohol på 12 % vol.

Sèmillon bidrager som traditionen foreskriver med en snert moden aromatisk abrikos og hvid stenfrugtsaromatik, som her omfavner den ofte hysteriske Sauvignon Blanc-drue og holder fast i netop Bordeaux´ s tørre og friske profil, hvilket gør vinen til et oplagt valg til især stegte fiskeretter med lidt federe fisk, sardiner, makrel, skaldyr eller  eksempelvis salatkombinationer med gedeoste i autentisk fransk tradition.

 Niels Lillelund, Jyllands-Posten 8. august ( Den glemte hvidvin fra Bordeaux / Tema-smagning ):

"Klassisk Sauvignon-udtryk; blomster, masser af friskhed og syre, ekstremt aromatisk, og det kammer næsten over, men bestemt o.k. til prisen. 87 point (særdeles god)

 

*** Bettane et Dessauve
"They are the Superstars of the Entre Deux Mers ", Jancis Robinson MW
"One of the most interesting operations in Bordeaux", Jane Anson
"Anything from the Despagne family performs way, way above their appellation", Robert Parker

 

* https://agriculture.gouv.fr/la-haute-valeur-environnementale-une-mention-valorisante-pour-les-agriculteurs-et-leurs-pratiques

 

Fast facts om:

Despagne Despagne L´Outsider Hvidvin

Type: Despagne Hvidvin
Vingård: Despagne
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2021
Område: Bordeaux
Druer: Sauvignon Blanc, Semillon
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12%

Allergener: Indeholder E220 Sulfitter

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.