GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Bodegas Cano "1860 Coleccíon" - Garnacha Tintorera DO Almansa

Bodegas Cano "1860 Coleccíon" - Garnacha Tintorera DO Almansa

Voldsom og ganske potent rødvin fra en af Almansa´ gamle familieejede producenter, Cano-familien, som allerede i 1860 grundlagde eventyret i den afsides beliggende og lidet kendte DO Almansa i den... Vis mere
Normalpris
249 kr. pr. fl.
Udsalgspris
249 kr. pr. fl.

Anmeldelser

Voldsom og ganske potent rødvin fra en af Almansa´ gamle familieejede producenter, Cano-familien, som allerede i 1860 grundlagde eventyret i den afsides beliggende og lidet kendte DO Almansa i den sydøstlige spanske Albacete-region. Cuvéen her fejrer husets grundlæggelse. 
KUN 2.000 flasker produceret! 

Baggrundstæppet kunne meget vel fra Buñuel´s klassiker, ”Den Andalusiske Hund” for udover de spredte landsbyer er der ikke meget, der springer i øjnene i landsbyen Higueruela….kun en aldrende befolkning, gøende gadekryds, trætte muldyr , rester af middelalderborge og i baggrunden Gamesa´s hvide vindmøller som perler på en snor.

Vi befinder os i et øde landskab i mere end 1.020 meters højde og klimaet er lige så hårdført som den decimerede befolkning, der sammen med Europas højest beliggende vinmarker må lide under sommerens brandvarme ørkensol og de efterfølgende iskolde nætter - og ikke mindst vinterens sneklædte bjerglandskaber.

Vinene fra disse bipolære stemninger er selv sagt noget for sig – og taler deres helt eget sprog.

Cano´s ”1860” Garnacha Tintorera”- er hentet fra familiens ældste plots med mere end 40 år gamle vinstokke, som dyrkes i den traditionelle og kvalitetsbevarende buskform med grene i lårbenstykkelse og få drueklaser per stok. Udbytterne er små, rygsmerterne hos drueplukkerne store.

Garnacha Tintorera” forveksles ofte med almindelig ”Garnacha” og mange vinhandlere skriver ofte ”Old Vine Garnacha”, men faktum er, at denne drue er en krydsning imellem Garnacha og Petit Bouschet med den sydfranske agronom, Henri Bouschet som fødselshjælper i 1855.

Tintorera-druer er smækfyldt med polyfenoler, idet ikke kun drueskindet har farve, men også frugtkødet, hvilket bidrager til vinens uigennemtrængelige og utroligt tætte farve. Alicante Bouschet dyrkes udover i Languedoc især i Californien, Almansa ( som i denne vin )  og i den portugisiske Alentejo-provins. Ofte bruges den i blandinger, hvor druens robuste natur tilfører vinene farve, kraft og høj alkohol.

1860” Seleccíon Garnacha Tintorera 2018 – er Cano´s flagskib: en heftig sag med masser af blommet og mørk stenfrugt og mønstrer helt naturligt en alkoholprocent på 15 %. Heldigvis balanceres temperamentet af balsamisk fadlagring på ældre franske fade i ca. 18 mdr. efter gæringen på de traditionelle store "tinajas" ( de smukke og særprægede diffusionsåbne amforaformede ler-tanke", som blødgør vinens medfødte rusticitet og forfiner helhedsindtrykket, der ikke forfalder til kunstig sødme. Vinen er bare skabt sådan!

Afgjort en vin, som mange vil elske for sin varme og bredskuldrede fysiologi og som  derfor bør serveres til kraftigere retter fra bål eller grill og gerne lettere afkølet.

 Niels Lillelund - Jyllands-Posten´s "Grill-tema" 29. maj 2021 ( årgang 2016 ):

"...Lidt af et kraftværk. Rå, krydret, sød med en klar fornemmelse af alkohol (pålydende 15,5 % ), brændte, oxiderede noter, og man skal være lidt af en flyttemand for at nedsvælge den uden mad, men til en grillet bøf stiller det sig anderledes.

Fast facts om:

Bodegas Cano 1860 Coleccion Rødvin

Type: Bodegas Cano Rødvin
Vingård: Bodegas Cano
Vintype: Rødvin
Årgang: 2018
Område: Almansa DO
Druer: Garnacha Tintorera ( Alicante Bouschet )
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 15 %

Allergener: E220 (sulfitter) 

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.