Pandolfa - Ginevra - Sangiovese Rosato - IGT Rubicone 2017

Pandolfa - Ginevra - Sangiovese Rosato - IGT Rubicone 2017

Delikat og raffineret rosé fra La Pandolfa i Predappio i Romagna, fremstillet af håndhøstede Sangiovese Grosso-druer fra relativt unge (2008), østvendte vinmarker i 130-160 m højde i Fiumana di Predappio syd for Forlí, kendt som Sangiovese-druens vugge, anlagt imellem skove og den gamle havbund, som i bølgende bakker er skudt op for millioner af år siden.

Ginevra d´Este (1419-1440) har lagt ansigt til vinens betagende etiket og pigebarnet blev som kun 15 årig prinsesse gift med adelsmanden Sigismondo Malatesta Pandolfo, poet, kunstner, kommandør og grundlægger af Huset Malatesta og grundlæggeren af Villa Pandolfa, som i dag producerer nogle af Romagna´s mest omtalte vine.

Stilmæssigt er Pandolfa Ginevra Rosato præget af delikat og spinkel rød bærfrugt, knastør og raffineret med salte noter, tilstedeværende mundvandsfremmende syre og et alkoholindhold på 12 %; alt holdt på et underspillet og  bevidst nedtonet niveau.

Nydes afkølet som aperitif, til grillede lyse fisk, fjordrejer mv.

Print