Anmeldelser
- 90 Point WineEnthusiast
- 91 Point Vinhulen
Fra den lille, hede, men også meget eftertragtede årgang 2003, håndhøstet af lokale drueavlere, som i generationer har leveret druer til J.H. Andresen´s bedste vine.
Druerne fra den fabelagtige 2003-årgang blev naturligvis fodtrampet i gamle granit-lagares som man altid har praktiseret her i det historiske portvinshus; den oldgamle proces, der modsat moderne vinifikationsteknikker stadig den dag i dag giver os de allerbedste vinoplevelser.
Vinen er i skrivende stund ( 2024 ) kendetegnet ved begyndende modningstegn efter kortvarig ( 2 år ) lagring på store vats og siden 2005 flaskelagret i Andresen´s historiske lodge højt oppe i Vila Nova de Gaia. For vinifikationen stod den kendte vinmager, Àlvaro van Zeller, som i mere end 20 år har stået for vinifikationen og som fast konsulent for husets vine.
I glasset med læderbrun farve og mørk kerne, duften med fremskreden modenhed og noter af rød frugt, blød engelsk lakrids, finkornet tannin, saftig, vital og med imponerende kraftoverskud; en fløjsblød og velourindpakket boksehandske, som vil være oplagt til en blåskimmelost med engelsk ophav; stilton, eksempelvis.
En vin, der inden servering bør iltes nogle timer og naturligvis dekanteres da vintageportvine oparbejder bundfald med tiden på flaske.
Leveres i individuel trææske.
Fast facts om:
Andresen Vintage Porto
Type: Andresen Portvin
Vingård: Andresen
Vintype: Portvin Ruby
Årgang: 2003
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Roriz, Franca
Land: Portugal
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 20%
Allergener: Indeholder sulfitter