Festivaldeltagere kunne møde Carlos Flores på Børsen

Traditionen tro var der portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. I år havde Vinimondo medbragt den utroligt populære Carlos Flores, ejer og winemaker hos Andresen portvine.

Carlos havde medbragt hans sædvanlige smittende gode humør samt et arsenal af de fantastiske portvine han fremstiller.

Især er Andresen kendt i nyere tid for de meget flotte hvide portvine som laves i 10-, 20- og 40 års.

Faktisk var det Carlos Flores som gennem en årrække kæmpede med portvinsinstituttet for at få godkendt og indskrevet i lovgivningen at man kunne lave 10, 20, 30 og 40 års white som vi kender fra de røde tawnier.

På billedet ses Carlos i festligt lag sammen med endnu en af portvinens helt store koryfærer nemlig Dirk Niepoort som i sagens natur denne dag repræsenterede huset Niepoort.