Anmeldelser
- 90 Point Jyllands Posten
- 91 Point James Suckling
- 95 Point Decanter
udsolgt
Portvinskassen består af 3 forskellige typer portvin af høj kvalitet fra anerkendte producenter, som er nøje udvalgt af Vinimodo.dk's
Portvins-Sommelier Jeppe Schneider.
Portvinskassen er perfekt til alle påskens hyggelige stunder eller som selvforkælelse eller værtindegave.
Den perfekte smagsoplevelse, værtsgave, eller bare komplet livsnydelse på flaske.
Begrænset antal kasser tilbage!
1 fl. Feuerheerd's Fine Tawny Porto
1 fl. Maynard's 10 Years Old White Port
1 fl. Mackenzie's Late Bottled Vintage 2016
Udtalelser om vinene i kassen (aktuelle årgange)
Feuerheerd´s Fine Tawny Porto nv - er en herlig introduktion til den forførende tawny-kategori af fadlagrede portvine. Her i klassens yngste "Fine Tawny", en klassisk blend, eksemplificeret ved sin knitrende rødbrune farve i glasset og sødmefulde duft af friske bær i kombinationen med lagrede noter af let oxidativ lagring med gennemsnitligt 4 års udvikling på større fade, som kvitterer med fyldig smag gyldne sultana-rosiner, dadler og syltede blommer; en sprælsk og alsidig portvin uden alt for megen sødme, og som derfor kan nydes ved 12-14 grader af hvidvinsglas til eksempelvis faste oste, appelsin-desserter eller som aperitif eller afslutningen på et lækkert måltid. Hold den gerne til den kølige side - også efter åbning, hvor den snildt kan holde sig en måneds tid i køleskabet. Vinen er drikkeklar og vinder ikke ved yderligere flaskelagring.
Historien:
Feuerheerd´s Anchor Port - blev grundlagt i 1815 af den kun 24 årige Dietrich Matthias Feuerheerd, som i en ung alder var draget til Porto fra Hamburg i Tyskland. Her etablerede sig som Gross Kaufmann med vin, kvæg og frugt. På et tidspunkt havde han mere end 100.000 stk. kvæg gående og og forretningen blomstrede. I 1849 trak han sig tilbage og overlod forretningen til sønnerne Dietrich Jr. og Hermann Lorentz Feuerheerd. Familien koncentrerede i de følgende årtier aktiviteterne omkring fremstilling, lagring og handel med portvin i Porto indtil slutningen af 1920´erne, hvor den efterfølgende økonomiske depression tvang familien til at sælge firmaet og varemærket til Barros-Almeida, en driftig familie med stor appetit på kriseramte portvinshuse. Samme skæbne overgik husene Feist, Kopke og Hutcheson. Barros-Almeida solgte i 2006 alle aktiviteter med "the stock" til den spanske investeringsbank Caixa de Galicia, som dermed udvidede Sogevinus-Gruppen, hvor Càlem allerede var en trædesten ind i den likviditets-hungrende portvinsbranche, som allerede havde været igennem en bølge af konsolideringer.
I 2014 købte brødrene Fernando- og Àlvaro van Zeller mærket, som i Zeller-familiens regi er blevet et efterspurgt brand på de vigtige europæiske markeder, i USA og Canada.
Maynard´s 10 Years White Port - er en klassiker fra Maynard´s-familien, som er et af Van Zeller-brødrene´s stærkeste brands på det danske marked og på flere engelsktalende markeder, i øvrigt. Her er altid masser af kvalitet til prisen, hvilket anerkendes bredt af både portvins-entusiaster og portvinselskere!
Vinen er skabt som en blend med et aldersgennemsnit på cirka 10 år ( men for en god ordens skyld ikke et matematisk gennemsnit ) og vinen er på alle måder alt andet end matematisk, hvor hovedparten af vinene fra Masterblender Àlvaro van Zeller´s sikre hånd er hentet fra oxidativt modnede "hvide" grundvine, som lagres på fade af varierende størrelse i deres Douro-lodge i Pocinho inden de sammenstikkes i lodgen i Vila Nova de Gaia, som de opfylder kriterierne for en lagret hvid port med aldersangivelse.
Magien opstår i samspil med udviklingen af den oxidative nedbrydning af vinens primære frugt, diffusion af ilt igennem fadets porer, fordampning den anden vej ud af fadet og fadets tanniner, udviklingen af fri syre - og først efter mange år transformeres vinen til den ravgyldne og unikke portvinstype, som nyder så stor popularitet i disse år.
Maynard´s 10 Years Old White Port - er en lækker aperitif-port eller rensende glas efter en god middag. Her er lagrede noter med citrus, Sevilla-appelsin- og kandiserede frugter og behersket sødme og balanceret syre.
Nydes i hvidvinsglas og gerne fra køleskabet og undlad at mixe den med tonic, men brug en almindelig tør hvid port i stedet for, hvis valget er Port tonic.
Mackenzie’s kvitterer for den solide årgang 2016 med typens intense og dybe purpurrøde farve med mørke reflekser og koncentreret aroma og duft af bitter-kirsch, syltede kirsebær, mørk chokolade, engelsk lakrids og en snert marcipan og er derfor det helt oplagte valg til julens risalamande.
Late Bottled Vintage er lettere og hurtigere udviklet end Vintage Port, men besidder dog samme karakteristika og er ofte helt uden bundfald. Denne traditionelle LBV er tappet helt ufiltreret efter 5 års lagring på store “toneis” på 15- 20.000 liter, hvilket dermed bevarer vinens udfarende frugtintensitet og muliggør et lagringspotentiale ved yderligere flaskelagring. Et eminent køb i J.H. Andresen´s "hemmelige søstermærke"!!!
Nydes ved 13-16 grader af store hvidvinsglas, lettere afkølet til is-baserede desserter eller oste i blåskimmel-familien. Drikkeklar nu, men kan lagre under rigtige forhold og bedst i 4-5 uger efter åbning, gerne i køleskab.
OBS: Begrænset antal smagekasser tilgængelige!
Fast Facts om VINKASSEN - VIDUNDERLIG PORTVINSSMAGNING
SMAGEKASSE - PORTVIN - MADBILLET- VINSMAGNING.
Type: Smagekasse
Vingård: Feuerheerd's, Maynard's & Mackenzies / JH. Andresen
Vintype: Portvin
Område: Portugal / Douro
Druer: Touriga Nacional, Tinta Franca, Barroca, Roriz m.fl.
Land: Portugal
Indhold: 2 x 75cl. + 1 X 50 cl.
Alkoholprocent: 19,5 -20%